Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/gittelauridsen.dk/public_html/wp-content/plugins/styles/classes/csstidy/class.csstidy.php on line 854
PT Gitte Lauridsen

Mit navn er Gitte Lauridsen. Jeg er bosat i Odder – ca. 20 km syd for Århus. Jeg vil betegne mig selv som lidt af en sundhedsfreak. Jeg er uddannet personlig træner, vanecoach og kostvejleder. Jeg har en livslang træningserfaring både indenfor styrketræning og som underviser på holdtræning. Jeg elsker motion og sund livsstil. Min passion er, at hjælpe andre mennesker til en sundere livsstil, hvad enten det indebærer vægttab, stærkere krop, mere overskud, bedre selvværd eller noget helt fjerde.

Mit mål er at give dig et kærligt skub i den rigtige retning. Med udgangspunkt i dig, vil vi skabe nye vaner, som du er i stand til at fortsætte med resten af livet. Træning og kostvaner har stor betydning for at ændre en livsstil. Det kræver målrettet arbejde og ikke mindst tålmodighed. Derfor er det vigtig, at vi sammen finder den rigtige vej. Med min erfaring og ekspertise, vil jeg hjælpe dig til at finde en vej gennem sundhedsjunglen. Min fornemmeste opgave er, at støtte dig med de udfordringer og forhindringer der måtte være, for at du kan nå din målsætning. Med nærvær og en portion kærlige spark, vil jeg motivere og inspirere dig til at du fortsætter dine nye vaner. Således opnår du de resultater, du drømmer om.

Min filosofi
Sundhed for mig er en balancegang mellem de valg man gør og ens sunde fornuft. Sund livsstil er en prioritering af en selv, som nogle gange skal læres på ny eller helt fra begyndelsen. Det er ikke ens betydende med, at man behøver at sige nej tak til alt, der ikke er grønt. Man kan sagtens have en sund livsstil, hvor der er plads til både sunde og de mindre sunde ting. En sund livsstil behøver slet ikke være så svær.
Jeg har dyrket sport og været aktiv hele mit liv, så for mig er det en livsstil. Det er en naturlig del og der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved det. Selvfølgelig har jeg også perioder, hvor jeg ikke har lysten til at træne, men jeg ved, det har stor betydning for min livskvalitet. Jeg har intet kropsideal, forstået på den måde, at jeg forlængst har sluttet fred med min krop. Jeg har det godt med mig selv. Jeg spiser sundt, men giver samtidig mig selv plads til at leve livet. Sådan har det ikke altid været, men jeg har fundet ud af, at betydningen med at have det godt med sin krop er alfa og omega, for ens selvværd. Jeg ved godt, det ikke er sådan for alle. Vi bliver bombarderet fra medierne med krops- og sundhedsidealer. Det kan være rigtig svært, at navigere i alle disse informationer, herunder hvad der er rigtig og hvad der er forkert. Oftest skaber det mere forvirring end det gavner. Min filosofi er, at man med ganske almindelig sund fornuft og troen på egen evne, kan komme rigtig langt, til et sundere jeg.

Du er velkommen til at kontakte mig her

 

CV

2017 Overspisningsmodul v. Anne Gaardmand, Inge Vinding & Lotte Quist

2017 Vanecoach v. Morten Elsøe og Anne Gaardmann

2016 Ejer af GL Studie

2016 Kostvejleder  v. AT Work

2014 Løbecoach v. AT Work

2013 Certificeret Personlig træner v. AT Work

2000 -2017 uddannet holdinstruktør:

2017 Okklusionstræning v. Maxer

2017 Walkfit Fitness World

2017 Workshop Level  1 squat, dødløft, bænkpres  v. Maxer

2016 TRX Suspension training coures  v. TRX®

2015 Bodypump v. Les mills

2014 H.I.T Instruktør  v.Fitness World

2014 PowerToning v. Fitness World

2010 Retromix v. Fitness World

2009 Step v. Equinox

2006 Stram op v. Equinox

2006 Spinning v. Equinox

2004 Exercise ball v. proacademy

2000 Bike v. REEBOK Cycle/Odder Fitness center